Hvilke løsninger findes der i forhold til direkte funderinger og dybdefunderinger?
Hvilke løsninger findes der i forhold til direkte funderinger og dybdefunderinger?
Direkte fundering
Direkte funderinger kan anvendes på byggegrunde, der allerede har en høj bæreevne på de øverste jordbundslag. Her ledes belastningerne på overfladen ned i undergrunden direkte under bygningsværket. Denne form for fundering er baseret på to væsentlige, indvirkende kræfter. Det er dels det horisontale tryk, der indvirker på fundamentet fra jordbundstrykket nedefra, dels bygningens tryk ovenfra. I den forbindelse skal fundamentet ned i en frostfri dybde på ca. 80 -120 cm.
Direkte funderinger indbefatter enkeltfundamenter, stribefundamenter og fundamentplader:
Enkeltfundamentet:
Kaldes også punkt- eller blokfundament. Disse fundamenter konstrueres for at optage store, punktuelle belastninger, f.eks. ved fundering af stolper, og de laves som regel af stålbeton. Et punktfundament kan ligeledes laves som et stolpefundament, hvor forproducerede støtteelementer sættes ned i jorden og fyldes op med beton.
Stribefundamentet:
Stribefundamenter er en af de hyppigst anvendte typer af direkte funderinger. De overfører belastningen i linjeform og kan være lavet af beton med eller uden stålelementer. Stribefundamenter har som regel til formål at bære belastningerne fra vægge. Derfor er fundamentet ofte bredere end den væg, som den er fundament for.
Fundamentpladen:
Dette er en meget økonomisk måde at lave en direkte fundering på. Her ledes belastningen ned i undergrunden gennem hele fundamentpladens overflade. Pladefunderinger eller direkte funderinger er forstærket med stål og har den fordel, at de lettere kan udligne mindre sænkninger og revner i byggegrunden end andre former for direkte funderinger.
Dybdefundering
Hvis byggegrunden er blød og har en dårlig bæreevne, skal man lave en dybdefundering for at lede bygningsværkets belastning ned i de bærende lag. I dette tilfælde er der tale om andre indvirkende kræfter end ved en direkte fundering. Dybdefunderinger udføres tit ved hjælp af pælesystemer og gøres stabile gennem spidsmodstand eller materialefriktion, der opstår ved nedramning, boring eller nedskruning af pælene.
Dybdefunderinger kan laves med et stort udvalg af forskellige produkter og løsninger. De klassiske og almindelige løsninger indbefatter blandt andet fortrængningspæle, borepæle og mikropæle. Visse typer af disse pæle anvendes tit som lokale betonvarianter, hvilket betyder, at man fylder beton i på byggepladsen. Ved anvendelse af disse løsninger kan man nå en dybde på ned til 30 meter.
Fortrængningspæle:
Fælles for disse pæle er, at de stort set kan monteres i jordbunden uden behov for udgravning eller fjernelse af materiale. De monteres i jordbunden gennem nedramning, nedrystning, nedpresning eller nedskruning – eller en kombination af disse – i jordbunden.
Borepæle:
I modsætning til fortrængningspælene henter borepælene jord op fra jordbunden ved hjælp af en ”snegl”, hvorefter borehullet fyldes op med stålstænger og beton.
Mikropæle:
Denne gruppe indbefatter til dels de to ovennævnte pæletyper. De har den egenskab til fælles, at de har en lille diameter (borepælenes udvendige diameter er under 300 mm, og nedramningspælenes er under 150 mm), og at de som regel kan monteres i jordbunden ved hjælp af små bore- eller nedramningsenheder.
Ud over pæleløsninger giver de ligeledes mulighed for udførelse af dybdefunderinger, f.eks. i form af et brøndfundament.
Skruefundament som allrounder
Der findes dog en innovativ og alternativ produktløsning, der kan anvendes både til direkte funderinger og dybdefunderinger: Skruefundamentet. Det drejer sig om en fortrængningspæl lavet af forzinket stål, der drejes ned i jordbunden ved hjælp af en drejemaskine. Skruefundamentet bliver stabilt ved hjælp af kappefriktionen på rørskaftet og gennem forbindelsen mellem det påsvejsede gevind og jordbunden. Jord- og betonarbejde er derfor ikke nødvendigt. Herudover undgår man omfattende jordbundsforseglinger. Hermed har skruefundamentet en lang række betydelige fordele sammenlignet med et betonfundamen
Skruefundamentets beskaffenhed gør, at det kan anvendes både til direkte fundering i form af et punktfundament eller til økonomisk dybdefundering til små og mellemstore genstande – især på områderne boligbyggeri, modulbyggeri og infrastruktur. I den forbindelse er bæreevnen lige så høj som hos traditionelle betonløsninger. Med produkterne i V-serien fra KRINNER, som består af individuelle elementer, der skal forbindes, kan man håndtere selv meget dybdegående projekter helt uden problemer. Med de passende drejemaskiner fra KRINNER kan projektet udføres baseret på et meget overskueligt byggepladsudstyr.
Skruefundamentet kan dog ligeledes anvendes til at forbinde en dybdefundering med en direkte fundering. Den kombinerede pæle- og pladefundering er det bedste eksempel på denne mulighed. Ved at anvende skruefundamenter under fundamentpladen reduceres sætningsfølsomheden betydeligt, sammenlignet med traditionelle direkte funderinger, og fundamentpladen belastes mindre, da skruefundamenterne ligeledes overtager en del af belastningen. Dermed er der gode grunde til at anvende skruefundamentet som en økonomisk løsning, både til direkte funderinger og dybdefunderinger eller en kombination af begge.