Tips til fagfolk

Bæredygtigt byggeri med skruefundamenter

Tips til fagfolk

Bæredygtigt byggeri med skruefundamenter

Klimaændringer og håndteringen af ikke-vedvarende, naturlige ressourcer udgør ikke kun vores største udfordring i de kommende årtier men er ligeledes et tema, der er relevant for alle vores handlinger. Derfor er bæredygtighed fremtidens devise, og det gælder især i byggesektoren. Men hvad anser man egentlig for at være bæredygtigt, og hvilken betydning har dette for planlægning og konstruktion af bygninger? Definition af bæredygtigt byggeri og grunden til, at skruefundamenter passer så perfekt til denne filosofi.

Grundprincipperne bag bæredygtigt byggeri

Begrebet ”bæredygtighed” er en slags overbegreb for en handlingsfilosofi, der har til formål at opretholde et intakt miljø og muliggøre samme leveforhold for efterfølgende generationer gennem en bevidst håndtering og anvendelse af ressourcer. Især i byggebranchen, hvor man anvender mange naturlige ressourcer, er denne filosofi yderst vigtig, og her handler det ikke kun om økologiske ressourcer.

De grundprincipper bag bæredygtigt byggeri, som på europæisk plan reguleres gennem normen ISO 15634, indbefatter konstruktion af bygningsværker og bygninger under ligeberettiget hensyntagen til økologiske, sociokulturelle og finansielle interesser. I den forbindelse sætter vi fokus på hele bygningens livscyklus lige fra planlægning og ibrugtagning til demontering og bortskaffelse. På baggrund af disse principper regulerer den tyske norm DIN EN 15643 vurderingen af bygninger og tager ligeledes hensyn til yderligere aspekter med relation til teknisk kvalitet, proceskvalitet og omkringliggende arkitektur. Herved kan bygninger vurderes og udmærkes i henhold til klart definerede kriterier set fra et bæredygtigt perspektiv. I Tyskland kan bygninger blandt andet certificeres af DGNB (Deutsche Gesellschaft für nachhaltiges Bauen).

Bæredygtighed er mere end økologi

I forhold til bæredygtighedens økologiske dimension handler det især om beskyttelse af de naturlige ressourcer og økosystemet. Dette gælder både globalt og i forhold til det lokale miljø. Her er der for eksempel tale om optimeret anvendelse af byggematerialer, anvendelse af energikilder eller jordforbruget. Herudover tager man både hensyn til energiforbruget under produktionen af byggematerialerne og bygningsanvendelsen i hele bygningens livscyklus, hvilket indbefatter produktion, transport, installation og demontering.

Reduktion af livscyklusomkostningerne er det centrale mål for bæredygtighedens økologiske perspektiv. Det handler om at anvende kapitalressourcerne så effektivt som muligt i forhold til konstruktion og anvendelse af byggeriet for at kunne sikre værdistabiliteten. Dette kan opnås ved hjælp af fremadskuende planlægning, for eksempel gennem anvendelse af bæredygtige byggematerialer og produkter.  

Den sociokulturelle bæredygtighedsdimension har fokus på beskyttelse af det enkelte menneskes sociale behov og samfundets kulturelle værdier. Inden for bæredygtigt byggeri handler dette aspekt om bygningsværkets funktionalitet, sikring af sundhed, sikkerhed og velvære, og opnåelse af designmæssig og bybebyggelsesrelateret kvalitet.

Alle tre dimensioner skal anvendes i lige stor udstrækning som målestok i forhold til planlægning og konstruktion af et bygningsværk, og dette indbefatter ligeledes valget af byggematerialer, der naturligvis skal opfylde samme krav.

Bæredygtighed starter med fundamentet

Man skal helst allerede starte med at vælge bæredygtige byggematerialer, når man planlægger fundamentet, og finde en løsning, der passer perfekt til filosofien om bæredygtigt byggeri. Skruefundamenter er i enhver henseende et bæredygtigt og innovativt alternativ med mange fordele, sammenlignet med det traditionelle betonfundament.  

Skruefundamenter er fortrængningspæle af forzinket stål, der drejes ned i jorden ved hjælp af specielle drejemaskiner i form af punktfundamenter. Skruen opnår sin stabilitet gennem den opståede kappefriktion på rørskaftet og interaktionen med byggegrunden i området omkring gevinddelen. Udgravninger er ikke nødvendige.  

Gennem sine særlige fordele opfylder produktet kriterierne for disse tre bæredygtighedsdimensioner.   

Økologisk:

Skruefundamenter forhindrer en omfattende jordbundsforsegling og forstyrrer ikke jordbundens økosystem. Dette gælder i hele bygningsværkets livscyklus, for hvis fundamentet skal demonteres, kan man efterlade byggegrunden i næsten samme tilstand som før byggeprocessen. Herudover kan jordbeskadigelser næsten undgås helt gennem anvendelse af lette men effektive drejemaskiner under installationen. Udgravninger er i øvrigt ikke nødvendige ved anvendelse af dette system.

Økonomisk:

Anvendelsen af skruefundamenter har en lang række økonomiske fordele. Eftersom en jordbundsforsegling undgås, kan regnvand fra området omkring bygningen sive bort direkte under huset. Derved er et decideret regnvandafledningssystem ikke nødvendigt, hvilket sparer penge. Hvis man ser på den samlede livscyklus, kan man allerede planlægge de tilsvarende demonteringsomkostninger i planlægningsfasen, hvorved en del af disse omkostninger vil kunne dækkes af genbrug af den forzinkede stål til skruerne og eventuelt anvendte traverser. Desuden kan traverser, og i visse tilfælde også skruefundamentet, genanvendes til andre byggerier efter demontering.

Sociokulturelt:

Ved at anvende skruefundamenter vælger man en af menneskehedens ældste funderingsteknikker, hvilket understreger skruefundamentets kulturelle værdi. Den største fordel ved denne fundamentløsning er dog funktionaliteten. Gennem muligheden for at demontere fundamentet skånende og hurtigt kan bygningen til enhver tid tilpasses til beboernes aktuelle behov. Dette er et stærkt argument, især i forhold til midlertidige eller containerbaserede bygninger.   

Facit

Skruefundamenter er et bæredygtigt alternativ til det klassiske betonfundament og opfylder de grundlæggende kriterier for bæredygtigt byggeri. Som førende udbyder af skruefundamenter tilbyder KRINNER et bredt udvalg af skruefundamenter og passende drejemaskiner til en lang række anvendelsesområder. Det indbefatter alt lige fra terrasser og hegn, pavilloner og carports til huse.

Interesseret?

Interesseret?

Du har et objekt, der passer til et skruefundament fra KRINNER?


Vil du have flere oplysninger?

Vil du have flere oplysninger?

Vil du også gerne fremover informeres om temaet fundering og skruefundamenter?

Til tilmelding til nyhedsbrev

Flere nyheder

Nyheder

Vi er i pressen!

Vores gæsteartikel "Skruer i stedet for beton", dukkede op i den 32 sider lange specialpublikation "Sustainable Living" den 25. maj 2022 i det samlede…
Nyheder

Det nye bolig- og hobbysortiment fra KRINNER

Vores nye U-serie og den nye, lille G-serie tilbyder dig produkter i den velkendte, gode kvalitet til lave priser. Disse serier erstatter hele vores…
Tips til bygherrer

Hvorfor er jorden en afgørende faktor i forhold til fundering?

Er du i gang med at planlægge konstruktionen af en bygning, en carport eller en garage og undres over, at du skal have udført en jordbundsundersøgelse…
Tips til fagfolk

Hvilke løsninger findes der i forhold til direkte funderinger og dybdefunderinger?

Der er forskellige muligheder for at lave bygningsfundamenter. Alt afhængigt af byggegrundens beskaffenhed vælger man en direkte fundering eller en…
Tips til fagfolk

Fem fordele ved skruefundamenter sammenlignet med betonfundamenter

Uanset om du skal bygge et fundament til en terrasse, en carport eller en komplet bygning, overvejer du sandsynligvis først at lave et traditionelt…
Tips til fagfolk

Seks vigtige aspekter, som du skal tage hensyn til ved installation af skruefundamenter.

Fundering med skruefundamenter har mange fordele og er en lige så effektiv løsning som et klassisk betonfundament i forhold til bæreevne og sikkerhed.…
Tragfähigkeitsversuche
Tips til fagfolk

Hvordan bliver skruefundamentet stabilt?

Skruefundamentet er et innovativt og betonfrit funderingsalternativ. En løsning, der endnu ikke er så kendt og derfor fører til en masse spørgsmål i…
Tips til fagfolk

Hvilke maskiner kan anvendes til nedskruning af skruefundamenter?

Skruefundamenter er er innovativt og bæredygtigt alternativ til det klassiske betonfundament. Her afviger funderingsprocessen især i forhold til…

Cookies til visning af iframes blev afvist. Accepter venligst iframe-cookies for at indlæse iframe.